Socialdemokratisk krav om forbud mod Hizb ut‑Tahrir efter kampagne rettet mod gymnasieelever

En ny kampagne rettet mod gymnasieelever har fået Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører til at kræve, at myndighederne undersøger, om Hizb ut‑Tahrir kan forbydes i Danmark. Kampagnen opfordrer muslimske elever til at fastholde deres religiøse identitet i mødet med ungdomskultur, hvilket har provokeret politikere fra flere sider.
Sagen har skabt en politisk reaktion, hvor både Folketingets ministre og partifæller har markeret bekymring over kampagnens budskab og mulige konsekvenser for skolemiljøet. Socialdemokratiets ordfører mener, at foreningens holdninger er i strid med danske demokratiske værdier og vil undersøge mulighederne for et forbud efter Grundlovens §78. Han opfordrer samtidig uddannelsesinstitutioner til at være rustet til at håndtere ideologiske påvirkninger i klasselokalerne.
Hizb ut‑Tahrir, som er en international bevægelse modstander af demokrati og fortaler for et kalifat og sharia, har været aktiv i Danmark siden 1990'erne. Organisationen er forbudt i flere lande, men tidligere undersøgelser fra Rigsadvokaten har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for et dansk forbud, idet man ikke kunne dokumentere ulovlige formål eller metoder som foreningens kernevirksomhed.
Debatten berører grundlæggende spørgsmål om foreningsfrihed, ytringsfrihed og skolernes rolle i at beskytte elever mod ekstremistisk påvirkning. Der er samtidig en faglig diskussion om, hvilke redskaber skoler og myndigheder har til at modvirke social kontrol og fremme åben debat. Både politikere og repræsentanter fra foreningen peger på behovet for at diskutere unges værdier i skolerne, men er uenige om midlerne: forebyggelse og undervisning kontra juridiske sanktioner.
Faktaboks:
- Kampagne målrettet gymnasieelever med opfordring til at fastholde islamisk identitet
- Socialdemokratiet vil undersøge mulighed for forbud efter Grundlovens §78
- Hizb ut‑Tahrir er international, imod demokrati og fortaler for sharia
- Organisation aktiv i Danmark siden 1990'erne, medlemsantal usikkert
- Rigsadvokaten har tidligere vurderet, at bevisgrundlaget for forbud var utilstrækkeligt
- Debatten omfatter foreningsfrihed, ytringsfrihed og skolers forebyggelsesrolle
- Politikere fra flere sider har udtrykt bekymring over kampagnens indhold
- Sagen rejser spørgsmål om social kontrol og integration i uddannelsessystemet






Accepter kun nødvendige cookies